Min sekretær er en meget foretagsom og initiativrig kvinde. Hun er også perfektionist til fingerspidserne, så hun har i mange situationer været til uvurderlig hjælp for mig. Det var hun også, da vi tidligere i år skulle fejre firmaets 100 års jubilæum med en store fest for alle de 260 medarbejdere med bedre halvdele, ligesom vi holdt en stor reception for alle vores forretningsforbindelser.
For meget arbejde på én gang
I månederne op til jubilæet var der rigeligt at gøre med tilrettelæggelsen af jubilæumsfestlighederne, men min sekretær klarede det store arbejde næsten helt alene. Det krævede en meget stor indsats af hende, og jeg sagde flere gange til hende, at hun endelig måtte sige til, hvis det blev for meget, for jeg kunne sagtens finde en back up til hende. Jeg ville jo nødigt se, at hun gik ned med stress midt i tilrettelæggelsen.
Men hun ville selv – jeg tror, hun satte en ære i at stå for det hele, og jeg vidst jo også godt, at hun var ekspert i at holde mange bolde i luften på samme tid. Men da vi nærmede os jubilæumsdagen, kunne jeg mærke på hende, at hun var ved at have fået nok af arbejdsdage på 12-14 timer samt det store ansvar, hun havde påtaget sig. Jeg ved ikke, om det har noget at gøre med hendes selvværd?
Slut med stress
Derfor besluttede jeg at sætte hælene i. Jeg forlangte, at hun tog fri i fire dage for at komme de tydelige stresssymptomer til livs. Det takkede hun mig for senere, for havde jeg ikke gjort det, havde hun ikke været i stand til at deltage i jubilæumsfesten.
