Jeg er meget forarget over, hvordan læger og hospitaler behandler folk en gang imellem. Nu her forleden dag, da jeg besøgte min svigerinde. Hun kan dårligt gå på grund af en brændende smerte, hun har i sit ene ben. Lægerne siger, at det muligvis er en nerve, der er kommet i klemme ved en bevægelse, hun har gjort. De vil ikke gøre noget ved det i de kommende seks uger. Hun blev sendt hjem fra skadestuen. Fik en recept på noget smertestillende medicin, som ikke hjælper en dyt, siger hun. Og da hun ringede til lægen for at fortælle ham det, fik hun en recept på noget stærkere medicin. En eller anden form for morfin. Det tager smerterne, men hun bliver også lidt sløv af det.
Terapi
Hun har en aftale med en fysioterapeut, som hun håber, kan hjælpe hende med nogle øvelser. Før der er gået 6 uger, vil lægerne ikke se nærmere på sagen. De mener, at smerten vil fortage sig ganske langsomt. Men altså. Det kan de da ikke være bekendt. Deres idé om, at jo færre indgreb man gør, jo bedre er det. Ok, det kan der være noget om. Men skriver man så bare stærkere og stærkere smertestillende medicin ud? Altså, hvis indgreb ikke må ske, så må man gerne overmedicinere? Der er noget, som ikke er helt logisk her. Og kvinden. Hun kan nu se frem til 5 – 6 uger med voldsomme smerter.
Patienterstatning?
Vil hun kunne få patienterstatning, hvis nu noget ikke er, som lægerne siger det, er? Hun og hendes mand har allerede måttet aflyse en rejse til Madrid pga. af smerterne, og deres idé om at rejse må udskydes på ubestemt tid. Ok, det kan man så sige, er et luksusproblem. Men alligevel. Hvis nu smerten ikke tager af i løbet af de næste uger, hvad så? Skal hun opereres? Måske. Eller skal hun have en eller anden form for behandling hos en kiropraktor? Hun har selv taget initiativet til det med fysioterapeuten. Håber, det virker for hende.
Jeg talte med hende om det. Hun var bitter og ked af det. Ja, det er vist meget menneskeligt, at man er sur og trist, når det gør rigtigt ondt på én. Jeg spurgte hende, om hun kender en god advokat i København. Hvis nu tingene ikke går, som de skal, så kan det måske være godt lige at sikre sig, at man kender sådan en.
Gode advokater
Hun fortalte mig, at hun og hendes mand kender adskillige, gode advokater i København. Det er ikke et problem. Det, som er det vigtigste nu, er, at hun kommer af med de smerter. Hun skal jo arbejde og kan ikke ligge derhjemme i 6 uger.
Heldigvis er hendes arbejdsgiver meget forstående og har sagt til hende, at hun skal tage den tid, hun har brug for. Hun kan måske arbejde lidt hjemmefra allerede om et par uger. Bare i nogle få timer om dagen, indtil hun kommer tilbage til kontoret i topform. Han tilbød hende at komme forbi med en lap top, som hun kan bruge, imens hun ikke kan komme på kontoret.