Tøj i tilbudsaviser

Hvis der er noget, min mand sjældent kan tage sig sammen til, så er det i hvert fald at få købt noget nyt tøj til sig selv. Det er altid mig, der må sige til ham, at nu trænger han altså til et par nye skjorter, eller hvad det nu er. Men sådan er vist mange mænd, for jeg ved da fra nogle af mine veninder, at de har samme problem.

Derfor blev jeg også overrasket i går, da han kom hjem efter lidt indkøb i supermarkedet og foruden de ting, han havde på huskesedlen også havde købt seks par sokker til sig selv. Jeg roste ham og spurgte lidt forundret, hvordan han var kommet på den ide.

Jo, fortalte han, jeg sad i går og bladrede lidt i den nye tilbudsavis fra supermarkedet, og her faldt jeg over et tilbud på de her sokker, hvor prisen er kraftigt nedsat for en pakke med seks par.

Også den forklaring undrede mig, for jeg kan ikke huske, at han nogensinde tidligere har gidet kigger i nogen af de mange reklameaviser, vi får ind ad døren hver uge. Men han fortalte, at han faktisk i den senere tid flere gange har kastet et blik i flere gode tilbudsaviser, fordi han håbede at kunne få lidt inspiration til en julegave til mig.

Det skal du nu ikke bekymre dig om, sagde jeg, for jeg skal nok komme med en fyldig ønskeseddel, så du har noget at vælge imellem. Der er nemlig meget, jeg ønsker mig.

Tøj i tilbudsaviser
Rul til toppen