Det er nok de færreste, der ved, hvor invaliderende det kan være at lide af voldsom sved, og mange af de personer, som har svedproblemer, synes det er pinligt at tale om det, og endnu flere lever i konstant angst for at lugte af armsved eller fodsved og er flove over de store svedskjolde under deres armhuler.
På svedklinik
Jeg har ikke selv sved problemer, men har efterhånden via mit arbejde som sekretær på en svedklinik talt om sved med rigtig mange, som kommer på klinikken for at blive behandlet. Det er sørgelige historier, jeg har fået fortalt, for eksempel den unge kvinde med armsved, som havde isoleret sig hjemme i lejligheden, fordi hun syntes, hun lugtede af armsved og på grund af de store pletter på tøjet under hendes armhuler. Hun fortalte, at hun aldrig havde haft en kæreste og aldrig deltog i nogen form for fest eller andre anledninger, hvor man skulle være pænt påklædt og færdes blandt mange andre mennesker.
Frygt for social kontakt
På de få arbejdspladser, hvor hun havde været, havde hun aldrig haft nogen form for social kontakt med kollegerne, hun spiste aldrig i kantinen af frygt for, at hun lugtede af armsved. Frokostpauserne brugte hun på toilettet, hvor hun vaskede armhulerne og skiftede undertrøje, BH og bluse.
Efter at pigen blev behandlet her på klinikken for armsved, mødte jeg hende tilfældigt en aften i biografen. Hun så rigtig glad ud og fortalte, at hun efter denne behandling for hyperhidrose var blevet et helt nyt menneske, og at hun stod og ventede på sin kæreste.
