Det er af og til nogle pudsige opgaver, man bliver udsat for som inspektør hos “Skat”. Sådan en var jeg på forleden, fordi indehaveren af et ganske stort landbrug i det område, hvor jeg arbejder, i sit driftsregnskab havde medtaget udgifterne til hele otte vindues markiser. Og da hans regnskab blev udtaget til en nærmere gennemgang hos os, faldt vore skatterevisorer over markiserne, som de bestemt mente, at gårdejeren nok havde fået opsat på sit stuehus, og så må udgiften ikke indgå i driften.
Så jeg var altså sendt i byen for ved selvsyn at konstatere, om gårdejeren havde snydt og ladet sin bedrift betale for en markise over hvert stuevindue i den private bolig. På vej i bilen følte jeg mig temmelig overbevist om, at jeg skulle ud at skose den pågældende, for hvem finder på at montere markiser over vinduerne i en stald eller en anden driftsbygning?
Men jeg blev snydt, for da jeg kørte ind på gårdspladsen, kunne jeg med det samme se en række markiser på netop staldbygningen. Gårdejeren kom ud for at hilse på, og jeg fortalte ham ærligt om formålet med mit besøg.
Han grinede lidt og fortalte, at han i årevis havde haft problemer med overophedning af sin stald til gene for kvæget. Derfor havde han valgt at købe nogle billige markiser og sætte dem op over de sydvendte vinduer i stalden. Det har i høj grad forbedret indeklimaet for køerne, men bestemt også for mine to medarbejdere og mig selv, når vi arbejder i stalden, fortalte han. Og det holdt jo fint vand egentlig. Nogle gange får vi historier, der ikke holder, når det handler om penge. Som dengang en fyr fortalte os, at han skulle have dobbelt fradrag, fordi han plejede at låne penge online 😉