I frokostpausen snakkede jeg hyggeligt med min kollega Inga, men pludselig fortalte hun, at hun ikke var helt tilfreds med sit liv lige nu. Hende og hendes mand havde planlagt en uges ferie i Tyrkiet, men det kunne alligevel ikke blive til noget, for manden havde fået en ret stor fartbøde, så feriepengene skulle bruges til at få betalt den regning.
Jeg sagde til Inga, at hun blev nødt til at holde humøret oppe, havde hun for eksempel ikke et eller andet, hun kunne sælge, og hvad med hendes mand, kunne han ikke tage et par ekstra vagter i firmaet? Ingas humør blev ikke bedre, men hun mente dog, hun havde nogle smykker, som hun aldrig brugte, så jeg foreslog hende at tage dem med på jobbet og vise dem frem, det kunne måske indbringe hende nogle kontanter.
Dagen efter viste Inga smykkerne til kollegerne, og der blev livligt drøftet design og værdi, jeg faldt for en smuk halskæde med en sølvlænke i et fint mønster, den ville passe perfekt til sommertøjet. Inga fortalte, at hun havde købt smykker online, det var ikke et specielt dyrt smykke, men hun havde af en eller anden grund aldrig brugt det. Den dag købte vi piger alle de medbragte smykker, og jeg fik den ide, at hendes mand sikkert også havde nogle smykker liggende, som han aldrig brugte. Dem tager Inga med i morgen, og vi piger skal nok hjælpe med at få gang i salget, så parret kan komme på ferie i Tyrkiet.
