Nu er jeg tæt på at kunne lægge sidste hånd på arbejdet med at bygge et nyt redskabsskur i vores have. I flere år har det irriteret både min kone og mig, at vores redskabsskur i bunden af carporten var lige lovligt lille til at rumme alt det, man helt naturligt har i et redskabsskur.
Og helt galt gik det sidste år, da min kone fik sin mangeårige drøm om et drivhus opfyldt. For til brug i drivhuset indkøbte vi et ret stort antal spande – både runde og firkantede – til at have planterne i, og så opstod problemet, da vinteren nærmede sig, for vi skulle jo have et eller andet sted at gøre af de mange spande.
Og det har selvfølgelig været i vinterhalvåret, at redskabsskuret har været fyldt mest op, for havemøblerne og vores terrassevarmer fylder selvfølgelig en del, og de har jo nu en gang bedst af at stå indendørs i tørvejr i vinterhalvåret.
I de senere år har vi faktisk helt undgået at opbevare vore helt almindelige haveredskaber som spade, river og så videre i det gamle redskabsskur på grund af pladsmangel. I stedet har de hængt i dertil indrettede bøjler, som jeg har monteret udendørs på bagvæggen på det gamle redskabsskur. På den måde har de hængt nogenlunde i tørvejr under tagudhænget, så det har for så vidt været i orden. Vi køber i øvrigt altid vores haveredskaber her.
Men når det nye redskabsskur er færdigt, har jeg beregnet plads til haveredskaberne inde i skuret, for jeg har valgt at bygge det temmelig stort, så der også bliver plads til eventuelle fremtidige behov. Og så kan vi have det hele i redskabsskuret, så det gamle kan bruges til børnenes cykler, så vi ikke skal kante os frem på snæver plads i carporten mellem bilen og cyklerne.
Og så har jeg valgt at opdele det nye skur i to rum – et stort og et mindre. Og det lille rum har jeg isoleret med flamingoplader, så jeg regner med, at det kan holdes nogenlunde frostfrit om vinteren. Her vil jeg have de lidt mere sarte ting som for eksempel alt mit elværktøj, som ikke ligefrem har godt af at blive udsat for frost.
Det har faktisk været ganske morsomt at bygge det redskabsskur, men det har nu også taget en hel del tid. Jeg startede med at støbe et betongulv, og det havde jeg på forhånd troet ville været noget af en udfordring for mig, for jeg har aldrig før prøvet at arbejde med beton. Men jeg valgte at købe noget selv-nivellerende beton, så det viste sig faktisk at være ganske nemt, da jeg først havde fået lavet en solid støbeform af planker.
Lige nu mangler jeg kun at lægge tagplader på, og det vil nok ikke tage ret lang tid, og så kan jeg glæde mig til at have rigtig god plads, når møbler og andet på vores terrasse skal stilles ind for vinteren. Og så kan vi også få plads til vores nye Weber Spirit grill, som vi valgte at investere i tidligt på denne sommer.
Du kan læse mere her: http://iktforum.dk/masser-af-nyt-i-huset.htm/