Prøv lige at se der oppe, sagde min kone kort efter, at vi for snart tre måneder siden var kommet ud i vores sommerhus for første gang i år. Vi stod i vores soveværelse, og min kone pegede op på en fugtig plet på den ene væg lige under loftet.
Kattens også, tænkte jeg, for det lignede i høj grad en utæthed i taget, hvorfra der var sivet lidt vandt ned langs væggen og havde dannet den fugtige skjold på vægbeklædningen. Jeg vidste jo godt, at vores tag af bølgeeternit efterhånden havde temmelig mange år på bagen, men jeg havde sat næsen op efter, at det nok kunne holde et par år endnu.
Jeg lovede min kone at kigge nærmere på det dagen efter, for det var en fredag aften, vi var kommet ud til huset for at holde weekend i det. Næste dag kravlede jeg via stigen op på det skrå tag for at se, om jeg kunne få øje på en synlig skade på taget. Det kunne jeg, for der var en tydelig revne i en af huset tagplader på et sted, hvor det passede fint med nedsivningen af fugt i soveværelset. Der var vist ikke helt styr på det med tagisolering her…
Da jeg nu var oppe på stigen kiggede jeg mig godt omkring og kunne se, at de gamle tagplader flere steder så temmelig slidte ud. Derfor traf jeg på stedet den beslutning, at vi lige så godt kunne få lagt et nyt tag en gang for alle. Og jeg besluttede, at det skulle være et nyt stråtag.
Min kone blander sig normalt ikke i den slags beslutninger, og i dette tilfælde var hun nærmest jublende glad, for efter min beretning om, hvordan taget så ud på tæt hold, frygtede hun, at der ville komme flere tilfælde af utætheder.
Det var weekend, så jeg måtte nødvendigvis vente til om mandagen med at kontakte et firma, der kunne tage sig af vores problem. Men i løbet af den lørdag mødte jeg flere andre sommerhusejere i området, som jeg kendte periferisk i forvejen. Derfor spurgte jeg dem, om de kendte til en troværdig håndværker, man kunne bruge til at få lagt nyt tag.
Den ene af dem fortalte, at han fik nyt metaltag to år tidligere, og han havde været vældig tilfreds med det arbejde, der var blevet udført, så jeg fik navnet på firmaet af ham og besluttede mig for at kontakte firmaet om mandagen.
Det gjorde jeg så i den hensigt at få noget kvalificeret tag rådgivning. Det var mester selv i et mindre tømrerfirma, jeg talte med, og vi aftalte, at vi kunne mødes ude i sommerhuset sent på dagen to dage senere, hvor jeg godt kunne tillade mig at holde fri fra arbejdet om eftermiddagen.
Det var et behageligt møde med tømrermesteren. Han anbefalede mig at vælge et tag af stålplader, for disse plader er så lette, at man uden problemer kan lægge taget ovenpå det bestående tag. På den måde bliver udskiftningen af taget en hel del billigere, da man slipper for afmontering af det gamle.
Jeg holdt mødet, som jeg jo skulle – og fortalte ham så, at valget altså var truffet: Stråtag!