Gad vide, hvor alle de år er blevet af, tænker man tit, når man er fremme ved en eller anden milepæl i livet. Sådan var det også for mig, da jeg i forrige uge kunne fejre 25 års jubilæum i det firma, hvor jeg arbejder. Jeg blev fejret på behørig vis, og firmaet holdt fast i sin tradition med at give et gavekort i jubilæumsgave i stedet for bare en check.
Man bliver altid spurgt, til hvilken type forretning, men ønsker sit gavekort, og for mig var svaret let, for min kone og jeg flyttede for et par måneder siden fra vores lejlighed i et hus, vi har købt, så der er masser af udstyr, vi kan bruge. Så jeg svarede, at jeg gerne ville have et gavekort til et byggemarked.
Jeg vidste i hvert fald, at der var brug for en ny postkasse, for den gamle på husets ydermur var rustet helt igennem et par steder i bunden, så den trængte til udskiftning.
Men der er også masser af udstyr til vores terrasse, vi gerne vil have, for vi har ikke hidtil haft hverken terrasse eller altan, så vi har intet af den slags i forvejen. Jeg ønskede mig i hvert fald en Weber kulgrill, så vi kan hygge os med grillmad på terrassen.
Men da vi var i byggemarkedet forleden for at bruge gavekortet, var der penge tilbage, da vi havde valgt de to mest nødvendige ting, så efter min kones ønske, blev der også penge til en terrassevarmer.