Min gode veninde, Jette, har fundet sig den helt perfekte lille niche til at skabe sig lidt ekstra indtægter, efter at hun for knap et par år siden blev alene, da hendes mand gennem mere end 20 år pludselig forlod hende. Jette var ikke indstillet på at binde sig til en partner igen, så hun manglede faktisk noget indhold i sin fritid, nu hun var blevet single.
Jette har altid været glad for og meget dygtig til at strikke, og da hun kom til at sidde alene næsten hver aften, kastede hun sig med ildhu over sine elskede og gode strikkepinde. Hun producerede det ene meget flotte stykke strikketøj efter det andet, og hendes familie og vennekreds blev nærmest overdænget med sweatere, halstørklæder og strømper.
Og så var det, at hun på et tidspunkt fik en god ide til lidt ekstra indtjening. Hun kontaktede aftenskolen her i byen og tilbød sig som lærer på strikkekurser, for hun havde efterhånden så meget erfaring, at hun havde lyst til at give sin viden fra sig til andre. Det tilbud tog aftenskolen imod, og hendes kurser blev ganske populære allerede den første vinter.
Hun har også sørget for at anskaffe sig et stort lager af strikkeopskrifter online, som hun for en beskeden pris sælger til sine kursister. Hendes direkte løn for at undervise på kurserne er ikke noget at prale af, men hun kan supplere indtægter ved at handle med udstyr til strikningen. Hendes elever betaler gerne en lille merpris, når de kan få det nødvendige garn eller andet udstyr på en kursusaften i stedet for at skulle vente, til de kan komme ind i en butik for at købe det.
http://www.youtube.com/watch?v=MOGrYDKDj5w
Jette har det godt på sit faste arbejde, men det hendes job i bogholderiet i et større firma her i byen er nok ikke det mest udfordrende, men det råder hun bod på med sine kurser, som giver hende en masse indhold i tilværelsen.
Jeg har grinende sagt til hende, at når det er den slags kurser, hun underviser på, er der nok ikke ligefrem den store chance for at møde en ny mand i den forbindelse. Men der tog jeg nu fejl, for på et af hendes hold er der faktisk to mandlige kursister, men Jette og jeg blev nu hurtigt enige om, at mænd, der deltager i et strikkekursus, nok ikke lige er den type, vi løber stærkest efter. Og i øvrigt er Jette fast besluttet på, at hun ikke igen vil have en fast partner.
Forleden dag var jeg med Jette en tur i byen, hvor hun blandt andet skulle finde nogle nye strikkeopskrifter til børn, for mange af hendes kursister har efterspurgt opskrifter på strikketøj i børnestørrelser. Det er primært modne kvinder blandt eleverne, som gerne vil strikke noget til deres børnebørn.
Vi fandt også nogle gode opskrifter på nogle virkeligt flotte sweatre i livlige farver, som Jette så købte. På sit job kan hun kopiere dem i farver, hvilket jo også er vigtigt, hvis man skal have det rigtige udbytte af opskrifterne.