Klinker i fed stil

Det var bare så flot og stilrent, at jeg blev helt misundelig. Jeg var på besøg hos min gode veninde, og hun og hendes mand er lige blevet færdige med at renovere deres badeværelse. Det var faktisk også tiltrængt, for det er et lidt ældre hus, de købte for godt et år siden, og badeværelset var der vist ikke gjort noget ved i mange år.

Min venindes mand er en rigtig gør det selv mand, så han har stået for alt det håndværksmæssige arbejde. Han var i øvrigt en glad mand, da min veninde havde besluttet sig for, at hun gerne ville have beklædt væggene med plader af italiensk mosaik. Jo større plader, des mindre arbejde havde han sagt.

På gulvet havde han lagt klinker af sort granit, og det skabte en fantastisk god kontrast til den ret lyse marmor. Både på væggene og på gulvet havde de besluttet sig for at gøre fugerne så smalle som overhovedet muligt. På den måde kom især væggene til at fremstå næsten som én stor plade.

Men det har også den store fordel, sagde min veninde, at det letter rengøringen ganske betydeligt. Vi ved jo godt alle sammen, at det altid er fugerne, der er de mest besværlige at få gjort ordentligt rene.

Min veninde var også glad for, at de nu havde to håndvaske, som var undersænket i forhold til den bordplade med meget flot mosaik, som vaskene var placeret i. Sammen med nye armaturer så det hele bare så lækkert og indbydende ud.

Også til kontoret

Heldigvis er det ikke kun i privaten. På det kontor, hvor jeg arbejder 37 timer om ugen, har vi også lækre klinker på gulvene, og det er med til at gøre stedet mere attraktivt for os. Det er klart, at det også gør den nødvendige kontorrengøring nemmere for rengøringsfirmaet. Og nemmere er jo lig med billigere, så alle er vist glade for den løsning 🙂

 

Klinker i fed stil
Rul til toppen