Min fætter, Hans, er pilot. I en årrække var han jagerpilot i det danske forsvar, men i god tid før den tidlige pensionsalder, som sådan nogle har, fik han job i et civilt luftfartsselskab og blev omskolet til store passagerfly, der betjener de interkontinentale ruter. Det er et amerikansk luftfartsselskab, han er ansat i, så han flyver mest på forskellige ruter mellem Europa og USA.
Forleden dag fortalte han, at han var kommet ind i en ny turnus, hvor han normalt skal flyve en nonstop rute fra Frankfurt i Tyskland til Los Angeles. Efter tilpas hviletid skal han så blive i Los Angeles i to uger af gangen og betjene forskellige indenrigsruter i USA. En af disse ruter går fra Los Angeles til Honolulu i Hawaii.
Og det er altså bare noget af det bedste, fortalte han, for efter landing i Honolulu skal han nødvendigvis overnatte af hensyn til hviletidsbestemmelserne, og den rute, han flyver til ferieparadiset ude midt i Stillehavet, har ankomst til Honolulu tidligt om eftermiddagen, hvorefter han kan holde fri til midt på eftermiddagen dagen efter.
Jeg har allerede været på flere rejser til Hawaii, fortalte Hans, og jeg forstår godt, hvorfor øerne er blevet så attraktive som feriemål for mange amerikanere og også for mange japanere. Ganske vist kender jeg endnu kun hovedøen Oahu, hvor Honolulu ligger, men jeg glæder mig til en gang at få lejlighed til at besøge nogle af de andre øer, der efter sigende skal have endnu smukkere natur end på hovedøen.
