Her er virkeligt varmt i dag. Op over 36 graders varme. Det er uudholdeligt. Man kan jo ikke arbejde i den varme. Jeg er dog glad for, at jeg har taget ferie. Det er lækkert at kunne få lov til bare at være doven i den varme. Min kone har ringet flere gange. Hun er på arbejde. Hendes ferie starter i næste uge. Hun har beklaget sig, over at det har været så varmt på kontoret. Og hun har haft rigtigt travlt. Hun er advokat og har mange sager kørende lige i øjeblikket.
Hvad med børnene?
Sidst hun ringede her for godt en times tid siden, fortalte hun, at hun skulle til møde. Det er en sag om en kvinde, der har svindlet med kommunale midler. Kedeligt at høre på. Men der er ret meget skriveri om sagen i nyhedsmedierne. Hvis sagen falder ud til hendes fordel, vil det være et godt skridt for hendes karriere. Inden hun lagde på, spurgte hun til børnene. Har de det godt? Hvad laver de? Har du sørget for, at de får noget at drikke i den varme? Jeg fortalte hende, at ja, de har det godt, og de drikker massevis af vand med isklumper i.
Giv dem en hoppeborg
Jeg fortalte hende, også at de var lidt irriterede i varmen, da vi var hende, og købe den her hoppeborg til haven, som vi havde lovet dem. Hun blev noget overrasket. ”En hoppeborg?” ”Ja, det er sådan et slags mini-badeland, de kan lege i. Med bassin og klatremulighed. Ret fed opfindelse. Lige, hvad man har brug for her i varmen.” Hun ringede af. Nåede dog at sige, at hun glæder sig til at se hoppeborgen. Det er jo noget andet end det lille bassin fra sidste sommer.
Jeg sidder så lige nu på terrassen og kigger på børnene, som leger i deres nye hoppeborg. Jeg har en kold øl med mig. Det er så fedt bare at se, at ungerne har det fedt med deres nye legetøj. Og jeg må sige: Den er en god og billig kompensation for den ferie til Spanien, som vi ikke kommer på i år. Ungerne har det fedt – de griner og skråler. Den – borgen – var nem at sætte op. Vi fik den med oppuster og taske, så den kan pakkes ned.
Jeg lader tankerne flyve. Kigger på haven. Der skal gøres noget ved et af bedene. Men det må vente – til jeg gider og til en dag, hvor det ikke er så varmt. Sådan er det bare. Det kan godt være, at min kone bliver sur over, at jeg ikke har lavet noget som helst i dag. Men det har jeg jo. Jeg har jo sørget for at købe den hoppeborg.
Airtrack er det næste så
Hendes Airtrack må vente. Jeg havde simpelthen ikke tålmodigheden, da vi var henne i forretningen. Ungerne var så irriterende, og varmen var klistrende. Det handlede bare om at komme hjem og få den pustet op, så børnene kunne prøve den af. Og den Airtrack til haven, som min kone har kig på, kan jeg købe en anden dag. Hun har jo ikke ferie endnu. Jeg har stadig tid til at gøre det.
